Ultralyd

Ultralyd bruger højfrekvente lydbølger til at lindre smerte, fremme heling og øge bevægelighed. Behandlingen er ideel til sportsskader, akutte skader og kroniske smerter.

Ultralyd

Hvad er ultralydbehandling?

Ultralydbehandling er en avanceret fysioterapeutisk metode, der bruger højfrekvente lydbølger til at fremme heling og lindre smerter. Under behandlingen sendes ultralydsbølger dybt ind i det berørte væv, hvilket skaber en mild opvarmningseffekt med flere gavnlige virkninger.

Hvordan kan ultralydbehandling hjælpe?

  • Smertelindring: Ultralyd stimulerer blodcirkulationen og reducerer muskelspændinger, hvilket lindrer smerter og øger komforten.
  • Heling: Øger cellernes metabolisme og fremmer helingsprocessen. Effektivt ved sportsskader, overbelastning og inflammation.
  • Fleksibilitet: Løsner bindevæv og forbedrer fleksibiliteten i muskler og led, hvilket øger bevægeligheden.

Hvem kan have gavn af ultralydbehandling?

Ultralydbehandling kan være gavnlig for mange forskellige tilstande:

  • Sportsskader: Hurtigere rehabilitering ved forstuvninger, forstrækninger og overbelastningsskader.
  • Led- og muskelsmerter: Lindring ved kroniske smerter, leddegigt og fibromyalgi.
  • Rehabilitering efter operation: Fremskynder helingsprocessen og genoptræningen efter kirurgiske indgreb.
  • Inflammatoriske tilstande: Reducerer betændelse og smerter ved f.eks. senebetændelse.

Professionel behandling

Ultralydbehandling udføres af vores kvalificerede fysioterapeuter, som tilpasser behandlingen til dine specifikke behov. Ønsker du en skånsom og effektiv metode til smertelindring og heling? Kontakt FysioDanmark Maribo for at høre mere om, hvordan ultralydbehandling kan hjælpe dig.

Sådan kommer du i gang

1

Inden du booker en tid

Inden du bestiller en tid hos os, skal du sørge for at have en gyldig henvisning fra din læge. Din læge kan have lavet en elektronisk henvisning, der automatisk bliver sendt til os.

Det er også muligt at bestille en tid uden henvisning fra lægen, men prisen for behandling vil dermed være en anden.

Hvis du er forsikringskunde skal du enten sørge for at din forsikring har sendt en betalingsgaranti til vores mail eller blot medbringe den bekræftelse, du har fået fra din forsikring.
2

Book en tid og udfyld tilsendt skema

Book en tid via. vores onlinebooking eller kontakt os på telefon: 54 85 15 40 mellem kl. 8:00 - 12:00 i alle hverdage.

Når du har booket en tid, vil du få tilsendt et link, hvor du skal oprette en kode og udfylde et skema. Skemaet er en del af din journal, og hjælper fysioterapeuterne med at forberede sig bedst muligt på dig og din problematik.
3

Første konsultation

Ved ankomst til din aftale på klinikken, bedes du scanne dit sygesikringskort på skærmen til venstre.

Du skal medbringe lagen og/eller håndklæde ved første konsultation, samt evt. forsikringspapirer.

Ved din første undersøgelse kan du forvente at skulle tage noget tøj af, så behandleren kan foretage en grundig undersøgelse og vurdering. Den første behandling inkluderer altid en samtale om dit problem og en grundig undersøgelse. Vi bestræber os på allerede at indlede behandlingen ved første besøg.
Cookie- og privatlivspolitik

Denne hjemmeside gør brug af cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er små tekstfiler, der indeholder bogstaver og tal som sættes på din computer eller anden enhed. Nogle cookies bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester såsom Google og Facebook. Før vi placerer cookies på dit udstyr, beder vi om dit samtykke. Nødvendige cookies til sikring af funktionalitet og indstillinger kan dog anvendes uden dit samtykke.